Milva Rådgivning

Om Milva

Miljørapport → Materialedata.

Jeg grundlagde Milva i 2019 - men historien starter et par år før det, med en frustration jeg ikke kunne lægge fra mig.

Tue Holdensen

Tue Holdensen

Grundlægger, Milva Rådgivning

Hvorfor laver man egentlig en miljørapport? Er det for, at kommunen har et dokument at arkivere - eller for at få reel indsigt i, hvordan materialer og risici skal håndteres? Da jeg startede i branchen, oplevede jeg igen og igen, at de fleste bygherrer så miljørapporten som et unødvendigt onde: en smart, bureaukratisk idé fra Christiansborg, der kun komplicerede en allerede kompliceret proces.

Men potentialet i at samle informationerne tidligt i processen så jeg et enormt potentiale i. Hvis blot man kunne strukturere og dokumentere det bedre. Med udviklingen af Milvas software forvandlede rapporten sig til et arbejdsdokument til at minimere spild. Et værktøj, som indeholdt de materialeinformationer nødvendige til at forbedre processen og styrke både økonomi og sikkerhed. Med en ensartet standard og metode kunne rapporten samtidig blive et fælles sprog, der styrker samarbejdet på tværs af hele værdikæden - fra bygherre og rådgiver til nedriver og modtageanlæg. Ved automatisering bliver tiden frigivet til rådgivning og ikke udregninger.

Diagram over aktører og udveksling af materialer og information ved et selektivt nedrivningsprojekt
Aktørerne og udvekslingen af materialer og information ved et selektivt nedrivningsprojekt i dag.

Men en traditionel miljørapport forholder sig kun til miljørisiko - og dermed slet ikke til de omkring 95% af bygningens materialer, hvor risikoen ikke findes. Risikoen sidder ofte i overflader og behandlinger, mens det underliggende materiale kan bruges som en ressource, hvis det bliver kortlagt og synliggjort. Det er kernen i Milvas metode: at kortlægge alle materialer i en bygning, og lade software definere, hvor risikoen faktisk sidder. Dokumentationen dækker dermed hele bygningsmassen, og softwaren beriger automatisk materialedataen med håndterings-, sanerings- og bortskaffelsesvejledninger, indlejret CO₂, mængder, affaldskategorier, europæiske affaldskoder og meget mere.

Vi har professionel erfaring med miljø- og ressourcekortlægning siden 2013, og siden 2018 har vi udviklet systemer der producerer miljørapporter 7x hurtigere ved at reducere manuelt papirarbejde.

Men værdikædeudfordringen er netop en værdikædeudfordring - den kan ingen aktør løse alene. Derfor vil jeg gerne samarbejde med alle aktører i værdikæden om at indfri ambitionen: at materialedata kan flyde frit og opdateres automatisk hos de forskellige aktører. Når behovet for at skrive rapporter, notater og dokumenter minimeres, minimeres håndteringsomkostningerne - og dermed udgifterne. Bureaukrati behøver ikke være bøvlet.

"Drømmen har altid været at få materialerne til at leve i værdikæden. Den digitale materialeinformation i miljørapporten er fundamentet, som alle led i værdikæden kan trække data fra."

Tue Holdensen, grundlægger

Digitalisering

Vi gør miljø- og ressourcekortlægning digital, systematisk og datadrevet - og leverer rapporter 7x hurtigere end den traditionelle tilgang.

Ansvar

Vi hjælper projekter med at blive mere sikre, mere ansvarlige og mere cirkulære.

Integration

Vi arbejder for at miljøkortlægning bliver en integreret del af beslutningsgrundlaget i alle transformations- og renoveringsprojekter.

8+
års erfaring
400.000+
m² kortlagt
2.000+
projekter

Kom i gang

Klar til at komme videre?

Kontakt os for et uforpligtende tilbud. Vi svarer inden for én hverdag.